Kendt fra Løvens Hule

Epoxy gulv

Epoxy gulve er kendt for at have en god holdbarhed, være nemme at gøre rent og samtidig være æstetisk tiltalende. Derfor anvendes et epoxy gulv oftest hos erhvervsvirksomheder

★★★★★

Vi har 4,8 stjerner på Google

Indhent et tilbud her

Vi svarer altid inden for 24 timer

EG Coating ApS

Professionel epoxy gulv belægning

Epoxy gulve er en af de mest slidstærke og holdbare gulvløsninger på markedet – og hos EG Coating er vi eksperter i at levere epoxybelægninger af højeste kvalitet. Uanset om du har brug for et robust gulv til industri, erhverv eller til garagen, sikrer vi en løsning, der kombinerer styrke, funktionalitet og et flot, ensartet udseende.

Epoxy er kendt for sin modstandsdygtighed over for slag, slid og kemikalier, hvilket gør det til et ideelt valg til alt fra værksteder og produktionslokaler til garager. Derudover er det let at rengøre og kræver minimal vedligeholdelse, så du får en praktisk og langtidsholdbar løsning.

Vores referencer
Galleri

Se vores tidligere epoxy projekter

Få et tilbud fra dit professionelle gulvfirma

Vi svarer altid inden for 24 timer

EG Coating ApS

Epoxy gulvs mange anvendelses­muligheder

En epoxy gulvbelægning er en populær løsning, der ofte anvendes i både industrielle, kommercielle og private miljøer. Dets unikke kombination af slidstyrke, kemikalieresistens og rengøringsvenlighed gør det til et populært valg i mange forskellige sammenhænge.

I industrien bruges epoxy gulve ofte i produktionshaller, lagerfaciliteter og værksteder, hvor dets modstandsdygtighed mod tunge belastninger og kemiske påvirkninger sikrer et langtidsholdbart gulv. Dets sømløse overflade reducerer støvophobning og gør rengøringen nem, hvilket er afgørende i miljøer med strenge hygiejnekrav.

I private hjem finder du ofte et epoxy gulv i garagen eller i kælderen, hvor det giver en robust, vandtæt og flot overflade. Hvis du vil bruge det til det private hjem, så anbefaler vi i stedet et polyurethan gulv.

Adwise - EG-Coating-02Adwise - EG-Coating-37
Vi tilbyder

Et epoxy gulv har mange fordele

Epoxy er et utroligt hårdført gulv med høj modstandsdygtighed. Materialet er meget robust, og dets glatte overflade uden revner eller ujævnheder bidrager til dets styrke.

Epoxygulve er nemme at rengøre og vedligeholde. Den glatte overflade gør det let at feje, støvsuge eller moppe, og gulvet er modstandsdygtigt over for pletter og kemikalier.

Du får ikke kun et stærkt gulv, men også designfrihed. Epoxy kan fremstilles i alle RAL- og NCS-farver, og du har et væld af farve- og overflademuligheder.

Epoxygulve er modstandsdygtige over for næsten alle materialer, herunder olie, benzin, blegemiddel og rensemidler. De er varme- og vandtætte og særligt egnede til steder med høj trafik, da de er bakterieresistente.

Et epoxy gulv er et fugefrit gulv, hvilket betyder at gulvet ingen revner eller huller har i sig. Derfor giver gulvet et flot ensartet udtryk uden samlinger.

Hvis holdbarhed er vigtigt for dit projekt, er et epoxy gulv et fremragende valg. Kun beton kan sammenlignes med dets holdbarhed, og epoxy vil endda forbedre en betonbelægnings levetid.

Gulvet er egnet til steder, hvor det kan blive vådt eller glat. Da det kan hjælpe med at minimere risikoen for at falde.

Vi har mere end 15 års erfaring med epoxygulve, og tilbyder desuden altid 5 års garanti på vores gulvbelægninger.

EG Coating ApS

Epoxy gulve perfekt til erhvervslivet

Epoxygulve er den ideelle løsning til erhvervslivet, hvor kravene til slidstyrke, holdbarhed og æstetik er høje. Hos EG Coating tilbyder vi professionel montering af epoxygulve, der er designet til at modstå selv de mest krævende miljøer.

Et epoxy gulv er perfekte til produktionsfaciliteter, lagerhaller, værksteder, industrikøkken eller parkeringskældre, hvor funktionalitet og et flot visuelt udtryk går hånd i hånd.

Epoxygulve er kendt for deres ekstreme slidstyrke og modstandsdygtighed over for kemikalier, stød og slitage. De er derfor særligt velegnede til erhvervsmiljøer, hvor gulvet dagligt udsættes for tung belastning.

EG Coating ApS

Hvad er et epoxy gulv?

Et epoxy gulv består af en stærk harpiksbaseret belægning, der påføres i lag typisk i 2-3 mm tykkelse, og fordeles jævnt med en tandspartel. Materialet har en tyk og sej konsistens, hvilket kræver præcist håndværk og korrekt udstyr for at opnå et ensartet og flot resultat.
 
Epoxy kan lægges på forskellige typer underlag som beton, fliser, klinker og flydemørtel, så længe bunden er stabil og forberedt korrekt. Når det hærder, danner epoxy en hård, fugefri og slidstærk overflade, der tåler både tung belastning og kemiske påvirkninger.
 
I private hjem bruges epoxy typisk i garager, værksteder og kældre. Altså steder, hvor der er behov for et ekstra slidstærkt og rengøringsvenligt gulv. Det anbefales ikke til opholdsrum, da epoxy er et hårdt materiale uden fleksibilitet og kan føles koldt og ufleksibelt under fødderne. Derudover er epoxy ikke UV stabilt og kan derfor gulne med tiden, hvis det udsættes for direkte sollys.
EG Coating ApS

Vedligeholdelse af epoxy gulv

Et epoxy gulv er meget nemt at vedligeholde, hvilket er en af grundene til, at det er så populært i både erhverv og garage. Den fugefri og glatte overflade betyder, at snavs og væsker ikke kan trænge ned i revner eller samlinger. Du kan derfor hurtigt rengøre gulvet med en moppe, støvsuger eller gulvvasker, afhængigt af området og behovet.
 
Til daglig rengøring anbefales det at bruge et mildt, pH-neutralt rengøringsmiddel. Undgå produkter med stærke syrer eller opløsningsmidler, da det kan påvirke overfladen over tid.
 
Epoxy er modstandsdygtigt over for olie, kemikalier og pletter, men hvis der spildes aggressive væsker, bør de stadig fjernes hurtigt for at bevare gulvets udseende. Generelt kræver et epoxy gulv minimal indsats i hverdagen og holder sig pænt i mange år, især hvis det bliver lagt korrekt fra starten.
EG Coating ApS

Epoxy gulv farver

Epoxy gulve behøver ikke være grå og industrielle. Tværtimod kan de tilpasses i næsten alle tænkelige farver og nuancer. Hos EG Coating tilbyder vi epoxy gulve i både RAL- og NCS-farver, så du kan få præcis det udtryk, der passer til dit rum. Uanset om det er til en garage, et værksted eller et erhvervslokale.
 
Udover fuldfarver kan du også vælge mellem forskellige finish typer som mat, silkemat eller blank, ligesom det er muligt at få flakes eller metal effekter i overfladen, hvis du ønsker et mere dekorativt udtryk.
 
Farverne vælges ofte ud fra funktion, fx lyse farver til lyse arbejdsmiljøer, eller mørkere toner til områder med meget trafik. Uanset valg hjælper vi dig med at finde den rigtige kombination af farve, glans og overfladestruktur, så både æstetik og funktionalitet går op i en højere enhed.
EG Coating ApS

Epoxy gulv gør det selv

Overvejer du at kaste dig ud i maling af gulv med epoxy på egen hånd? Det kan godt lade sig gøre, især hvis du er grundig og tålmodig. Her er en kort lille guide til, hvordan du selv kan male dit gulv med epoxy.

Forbered gulvet
Underlaget skal være helt rent, tørt og jævnt. Fjern støv, olie, maling og løse partikler. Hvis gulvet er meget sugende, bør du bruge en primer først.

Vælg den rigtige epoxy gulv maling

Køb en 2 komponent epoxy maling af høj kvalitet, gerne tilpasset dit underlag, fx beton eller klinker. Husk at bruge det hele hurtigt efter blanding, da det hærder hurtigt.

Påfør epoxyen
Brug en rulle med lang luv eller tandspartel, og arbejd i sektioner. Sørg for god ventilation og brug altid handsker og åndedrætsværn.

Lad det hærde
Gulvet skal hærde i mindst 16-18 timer, alt efter produkt og temperatur, før det tages i brug. Herefter kan du male det igen.

Selvom epoxy gulv maling virker simpelt, kræver det præcision og erfaring for at få et flot og holdbart resultat. Hvis opgaven føles for tung, eller du ønsker et professionelt finish, så står vi hos EG Coating altid klar til at hjælpe dig.

Få et tilbud fra dit professionelle gulvfirma

Vi svarer altid inden for 24 timer

EG Coating ApS

Find det rette gulv til dit behov

Derudover giver epoxy mulighed for et unikt design, der kan tilpasses din virksomheds visuelle identitet. Med et stort udvalg af farver kan vi skabe et gulv, der matcher netop dine behov.

Det er dog værd at bemærke, at et epoxy gulv ikke er designet med komfort i fokus og egner sig bedst til miljøer, hvor fodtøj altid bruges. Til gengæld får du en fugefri og rengøringsvenlig løsning, der sikrer et professionelt udtryk og lang holdbarhed i dine lokaler.

Hvis du ikke leder efter et gulv til erhvervslivet, men er på udkig efter en flot og elegant løsning til dit hjem, så vil vi til enhver tid anbefale et polyurethan gulv eller et designgulv. Disse gulvtyper tilbyder en perfekt kombination af æstetik og komfort, der er ideel til boligmiljøer.

Polyurethan gulve er bløde at gå på, lyddæmpende og varme at røre ved, hvilket gør dem perfekte til stuer, soveværelser og andre opholdsrum. Designgulve giver dig mulighed for at skabe unikke mønstre og effekter, der kan tilpasses din personlige stil og indretning. Du kan dog med fordel bruge et epoxy gulv i din garage eller kælder, hvor det giver en robust og flot overflade.

Prisen på et epoxy gulv starter fra 295 kr. pr. m². Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at dette er en fra pris. Den endelige pris afhænger af flere forhold – fx hvor stort arealet er, hvordan underlaget ser ud, og hvilke krav der er til udseende, slidstyrke og eventuelle ekstra funktioner som farver eller skridsikring.
 
Epoxy er en robust og slidstærk gulvløsning, der især er velegnet til steder med høje krav til holdbarhed, som garager, værksteder, lagerhaller og industrielle områder.
 
Vil du se og mærke gulvet, inden du beslutter dig, er du meget velkommen i vores showroom i Albertslund. Her kan vi tage en uforpligtende snak over en kop kaffe og rådgive dig om den bedste løsning til dit projekt og budget.
EG Coating ApS

Epoxy gulv badeværelse

Epoxy gulv kan i teorien bruges i badeværelser, da det er vandtæt og nemt at holde rent. Men i praksis anbefales det sjældent til private vådrum. Det skyldes bl.a., at epoxy er et hårdt og koldt materiale uden fleksibilitet, og at komforten under fødderne ikke matcher det, de fleste ønsker i et badeværelse.
 
Herudover så er et epoxy et flydende materiale. Dvs. at det kan være svært at få til ligge på gulvet, da der typisk er hældning, afløb og riste til stedet. Det vil både være spild af materialet samt skadeligt for miljøjet.
 
Hvis du ønsker en fugefri løsning til badeværelset, vil vi i stedet anbefale et polyurethan gulv. Det er mere komfortabelt, fleksibelt og bedre egnet til rum, hvor man går barfodet og ønsker en blødere fornemmelse. PU gulvet er også vandtæt og lige så nemt at holde rent, bare med langt bedre komfort.
EG Coating ApS

Epoxy gulv i køkken

Epoxygulve er utroligt slidstærke og rengøringsvenligt, hvilket gør det velegnet til erhvervskøkkener, hvor der er høje krav til hygiejne, slidstyrke og kemikalieresistens. Den fugefri overflade gør det nemt at holde rent, og materialet kan modstå både fedt, olie og rengøringsmidler uden at tage skade.
 
Men til køkkener i private hjem anbefaler vi i stedet et polyurethan gulv. Epoxy er et hårdt materiale uden fleksibilitet og komfort, og det kan virke koldt og ufleksibelt i rum, hvor man står i længere tid ad gangen. PU gulve er derimod blødere, stødabsorberende og mere behagelige at gå på perfekt til daglig madlavning og aktivitet.
 
Så hvis du driver restaurant, kantine eller industrikøkken, er epoxy et stærkt valg. Men til hjemmebrug i køkkenet vil PU give dig en mere komfortabel og praktisk løsning uden at gå på kompromis med det flotte, moderne look.
EG Coating ApS

Epoxy gulv i garagen

Epoxy gulv er et af de mest oplagte valg til garagen. Det er slidstærkt, kemikalieresistent og tåler både tunge køretøjer og daglig brug uden problemer. Uanset om du bruger garagen til bilen, hobbyprojekter eller opbevaring, får du en robust overflade, der holder i mange år.
 
Overfladen er fugefri, så snavs, olie og vand ikke trænger ned i gulvet. Det er nemt at holde rent med en moppe eller højtryksrenser, og det ser samtidig professionelt og ensartet ud. Du kan vælge mellem mange farver og finishes fra neutrale grå nuancer til blanke sorte gulve med flakes for et ekstra lækkert udtryk.
 
Epoxy gulvet fungerer også perfekt sammen med gulvvarme og er modstandsdygtigt over for frost og temperaturudsving. Har du brug for et praktisk og pænt gulv, der kan tåle det meste, så er epoxy i garagen en sikker løsning og vi hjælper dig gerne med at finde den helt rigtige type.
EG Coating ApS

Epoxy gulv kælder

Et epoxy gulv er en god løsning til kældre, hvor der ofte stilles krav til slidstyrke, vandtæthed og nem vedligeholdelse. Det fugefri materiale gør det let at holde kælderen tør og ren, og det tåler både fugt og temperaturudsving bedre end mange andre gulvtyper.
 
Har du en kælder, der bruges som værksted, opbevaringsrum eller til opmagasinering, vil epoxy være et slidstærkt og langtidsholdbart valg. Det modstår oliespild, rengøringsmidler og mekanisk belastning perfekt til praktisk brug.
 
Til gengæld anbefaler vi ikke epoxy i kælderrum, der er indrettet til dagligt ophold, f.eks. som stue eller børneværelse. Her mangler epoxy den komfort og varme, man typisk ønsker. I de tilfælde vil et polyurethan gulv eller designgulv være bedre egnet, da det er mere elastisk og behageligt at gå på. Vi rådgiver dig gerne om, hvilken løsning der matcher dine behov.
EG Coating ApS

Epoxy gulv i stuen

Selvom epoxy gulve er æstetisk flotte og nemme at rengøre, er de ikke velegnede til opholdsrum som stuen i hvert fald ikke, hvis komfort og varme er vigtigt for dig. Epoxy er hårdt, koldt og ufleksibelt, hvilket gør det mindre behageligt at gå på med bare fødder. Det kan også give en mere industriel stemning, som ikke passer ind i alle boligindretninger.
 
Vi anbefaler i stedet et polyurethan gulv, som har mange af de samme visuelle kvaliteter som epoxy fugefri, ensartet og moderne, men med langt højere komfort. PU gulve er lyddæmpende, varme at røre ved og skånsomme for led og fødder.
 
Vil du stadig gerne have et moderne look med betonfinish eller silkemat overflade, kan vi hjælpe dig med at finde det rette gulv, der matcher din stil. Det giver dig den æstetik, du ønsker, men med den komfort, du har brug for i din dagligstue.
EG Coating ApS

Epoxy gulv i værkstedet

Et epoxy gulv er som skabt til værksteder. Det er ekstremt slidstærkt, kemikalieresistent og tåler både tunge maskiner, slag og olie- eller malingsspild. Netop derfor bruges det ofte i både private og professionelle værksteder, hvor gulvet dagligt udsættes for hårdt brug.
 
Den glatte, fugefri overflade gør det nemt at holde rent og reducerer støv. Det betyder, at du får et funktionelt og professionelt arbejdsmiljø, hvor du kan fokusere på dit håndværk i stedet for vedligeholdelse. Du kan desuden vælge mellem mange farver og finish, så du kan tilpasse gulvet til resten af rummet om det så skal være neutralt gråt, industrielt sort eller en stærk farve.
 
Hos EG Coating har vi lagt epoxy gulve i utallige værksteder og ved, hvad der virker. Uanset om du har et lille hobbyrum eller en fuld produktionshal, kan vi hjælpe dig med den helt rigtige belægning, der holder til det hele.
EG Coating ApS

Epoxy gulv maling eller epoxy gulvbelægning

Når du planlægger nyt gulv med epoxy, støder du hurtigt på to begreber, nemlig epoxy gulv maling og epoxy gulvbelægning. Selvom begge løsninger tager udgangspunkt i det samme materiale, er der væsentlige forskelle. Både i styrke, pris og anvendelse. Her får du et overblik over, hvornår det ene giver bedre mening end det andet.
En klassisk epoxy gulvbelægning består af flere lag og er typisk 2-3 mm tyk. Det giver en særdeles slidstærk og modstandsdygtig overflade, som kan tåle både tunge maskiner, kemikalier og konstant trafik. Derfor bruges det især i garager, værksteder, lagerhaller og industri.
 
Fordelen ved belægningen er ikke kun dens styrke, men også muligheden for at udjævne ujævnheder i underlaget, tilføje skridsikring og opnå et visuelt ensartet udtryk uden samlinger. Det er en langsigtet løsning, hvor både æstetik og funktionalitet er i top.
Maling af gulv med epoxy er derimod en tyndere løsning, som typisk påføres i et eller to lag direkte på underlaget. Det er oplagt til mindre projekter, hvor belastningen ikke er så høj f.eks. i en kælder, et hobbyrum eller mindre opbevaringsrum.
 
Fordelen er, at det er hurtigt at udføre og kræver en lavere investering. Men da der ikke er den samme tykkelse og struktur som ved en fuld belægning, er det også mere følsomt over for ridser, slitage og kemikalier. Det betyder ofte, at det skal genbehandles oftere for at bevare udseendet.
Er du ude efter et solidt, langtidsholdbart gulv, der kan tåle lidt af hvert, er en epoxy gulvbelægning klart at foretrække. Det er en større investering, men du får til gengæld et gulv, der holder i mange år uden særlig vedligehold. Vil du derimod friske et eksisterende gulv op, uden at det skal bære tung belastning, kan epoxy gulvmaling være en fin løsning. Hos EG Coating rådgiver vi dig gerne om forskellen og hjælper med at vælge det, der passer til netop dit projekt.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål om epoxy gulve

Hvad koster et epoxy gulv pr. m²?
Vores epoxy gulve starter fra 295 kr. pr. m². Prisen afhænger dog af flere faktorer – som underlagets stand, det samlede areal og dine ønsker til finish, farve og funktionalitet. Hvis der skal laves ekstra forberedelse af gulvet, eller hvis du ønsker særlige egenskaber som skridsikring eller farveeffekter, kan det påvirke prisen. Vi anbefaler altid en konkret vurdering, så du får et realistisk og skræddersyet tilbud.
Hvad er et epoxy gulv egentlig?
Et epoxy gulv er en stærk, sømløs gulvbelægning lavet af en kombination af harpiks og hærder. Når det påføres, danner det en hård og slidstærk overflade, der er ideel til områder med høj belastning. Det er populært i både industri, erhverv og garager.
Hvad er forskellen på epoxy og polyurethan gulve?
Den største forskel ligger i hårdheden og fleksibiliteten. Epoxy gulve er hårde, ekstremt slidstærke og ideelle til rum med høj belastning – som værksteder, garager og industrielle miljøer. PU gulve er derimod mere bløde og elastiske, hvilket gør dem bedre egnede til hjem og kontorer, hvor komfort er vigtig. Kort sagt: epoxy til robusthed, PU til komfort.
Hvor lang tid tager det at få lagt et epoxy gulv?
Det afhænger af projektets størrelse, men typisk kan vi færdiggøre et epoxy gulv på under en uge – inkl. forberedelse, påføring og hærdetid. Det går hurtigt og effektivt, og vi sørger for, at du kan tage rummet i brug så hurtigt som muligt efter færdiggørelse.
Er epoxy gulve nemme at rengøre?
Ja, epoxy gulve er utrolig nemme at holde rene. Den fugefri overflade gør, at snavs og bakterier ikke kan sætte sig fast. Du behøver blot en almindelig moppe og et mildt rengøringsmiddel – og så er gulvet som nyt igen. Det er både hygiejnisk og lavt i vedligehold. Du kan læse mere om rengøring af epoxygulve her.
Kan epoxy bruges i private hjem?
Teknisk set ja – epoxy kan godt lægges i private hjem, og det bliver da også brugt i fx garager, kældre og bryggers. Men vi anbefaler typisk et PU gulv til boligområder, hvor komfort og varme under fødderne betyder mere. PU er mere fleksibelt og behageligt at gå på, mens epoxy egner sig bedst til rum med høj slidbelastning og mindre fokus på komfort.

Mangler du yderligere hjælp?

Fik du ikke svar på det spørgsmål du ledte efter? Så ring til os mellem 8-15, så kan vi hjælpe dig.